FRISENLUND SØ

In memoriam...

Denne side er tilegnet VORE 4-BENEDE VENNER som desværre ikke længere er mere.
 
Mikkel d. I - Langhåret gravhund - 14 år
Niki - Pudel - 7 år
Sepp - Korthår -11 år
Mikkel d II - Langhåret dværg- 12 år
Pan - Korthår -7

MIKKEL D. I

Mikkel var min første langhårede gravhund.

Ham købte jeg hos min bedste veninde mens vi stadig gik i skole og jeg stadig boede hjemme hos mine forældre.
Det var i 1975/76

Mikkel voksede op sammen med mine forældres pudel og en kleiner münsterländer.

Mikkel blev boende da jeg flyttede hjemmefra. Han blev 14 år. Frisk til det sidste.

MIKKEL D. I

Mikkel var en god repræsentant for sin race. Han var rigtig flot og havde et dejligt temperament.

Mikkel havde også stamtavle. Den eksisterer ikke længere, det kunne ellers have været sjovt at se hans aner - - - -🤔 

NIKI

Jeg er altid vokset op med hunde, derfor varede det da heller ikke længe efter jeg flyttede hjemmefra, at jeg fik NIKI, en sort pudel.

Pengene var små så jeg havde ikke de store krav. Resultatet blev da også en minipudel som blev lidt "for stor".

Men pyt, det var jo hunden - kammeraten - vennen, der talte. Og en sådan var NIKI.

Han har givet os mange sjove oplevelser:
Taget en pakke Guldkorn fra bordet - slikkede på dem så de klistrede til gulvtæppet.
Låst Bent ude af bilen en dag han holdt ind til gartneren for at købe en blomst.
Ja.... episoder var der nok af.....
Desværre blev NIKI blind allerede som 7-årig, og forskellige årsager gjorde at vi valgte at få ham aflivet.

SEPP - Troldhøjs Sepp 1986

Sepp, en korthåret hønsehund, blev vores nye familiemedlem en sen aften i december 1986. Her på billedet er han lige kommet hjem, 8 uger gammel.

Far: RYS 26640/77   BSMB 78
Mor: NORDBOEN SUSSI 17136/80  BSMB 83

Hvad skal jeg dog skrive om Sepp???

....for lige meget hvad jeg skriver er det ikke godt nok!

Hvis jeg blot skriver at han var en ener  - så har jeg ihvertilfælde ikke overdrevet.

Med hans temperament  - og al den træning han fik, blev han simpelthen et pragteksemplar. Jeg rummer ikke ord der rækker, jeg kan kun sige at:

Han er/var elsket og savnet.

SEPP

Huset vi boede i var i 2 etager. Sepp gik aldrig op af trappen😲, troede vi.

Indtil en aften hvor vi ikke kunne finde ham i stuen. Vi ledte og kaldte, for så til sidst at gå ovenpå -  - - - - - herfra fortæller billedet vist alt😀

Bandit.

SEPP

Sepp var.............ja han var Sepp

SEPP

Han voksede sig stor og stærk - - - og kassen blev for lille------ ergo måtte den gøres større, for plads skulle han da have😀

SEPP

Sådan, nu kunne han igen "flade ud"...................

SEPP

Sepp var jo jagthund, og skulle også bruges som sådan. Nu kom jagthunden op i ham. Han skulle nu trænes til at hente andet end hjemmesko (forrige billede).

Her har han stand for sin første fugl😀 en gråspurv............

SEPP

Nu tager træningen fart. Og Sepp han blev go'. RIGTIG go'.

Men der var også lagt energi og tid i hans opdragelse og træning. Og det gav pote i bogstaveligste forstand.

SEPP

Sepp gik til træning i DJK.

På træningsaftenerne blev der givet instruktioner som i den daglige træning blev fulgt til punkt og prikke  - succesen udeblev da heller ikke......

SEPP

Sepp fik i den forbindelse følgende præmieringer på brugsprøver:

1988   3. præmie Dressur Åben
19--    2. vinder Vand -Slæb
1989   1. præmie Apporteringsprøve
1989   3. vinder Dressur Åben klasse

Derudover var han også på udstilling en enkelt gang hvor han fik:
1. præmie 2. vinder.

SEPP

Sepp var den type du kunne tage med overalt. Han var totalt lydig.

Når vi tog ham med i f.eks. sommerhus, så tog vi ham ved ankomst med en tur rundt hvor han måtte gå til, viste ham hvad han måtte og ikke måtte.
Og det gjorde han så/eller ikke

SEPP

Sepp fik en kammerat og familien blev forøget med en langhåret dværg gravhund.
De to blev simpelthen bare kammerater.

SEPP

Venner for altid......

MIKKEL - Alfa

Mikkel......blev mit livs hund. Jeg vil aldrig knytte mig til en hund igen på samme måde.
Han var holdepunktet i en svær tid - - - -det ændrede sig aldrig.

Far: THOMIK DOLFI 26760/83  LDV 84
Mor: BIBI 04540/90  LDV

MIKKEL D. II

Bare det at skrive her er svært.........

Mikkel du er bare SAVNET!

PAN - Korff's Hubert

I 1997 kom Pan til gården.

Far: LØTSCH'S BINGO  27906/92   BSMB 93
Mor: RUGBJERGS ZEDDI  19424/91   BSMB 92

Alderen lod sig ikke fornægte - - - så vi måtte have en afløser for Sepp.

Det skulle selvfølgelig igen være en korthår.
Sepp og Pan kom godt ud af det. Selvom Sepp godt kunne blive lidt træt af "hvalpen".

Mikkel var jo også en del af teamet, og fortalte de "store drenge" hvor skabet skulle stå At han var gravhund lod han ingen glemme.


SEPP blev 11 år gammel.

PAN/MIKKEL

Mikkel og Pan kom fra "et hjem med klaver" og vidste godt hvad det hele drejede sig om.........så de "styrede" de efterfølgende år på gården, sammen - selvfølgelig med Mikkel som 1. bestemmer, sådan var det bare!


Mikkel døde 12 år gammel. I juli 2004.

2 måneder efter fik jeg min nuværende langhårede gravhund - Løvhøjs Fagot alias Futte. Hermed opstod interessen for udstilling og brugsprøver...


Pan og Futte fik et par gode år sammen, men Pan's helbred havde aldrig været helt godt.

Han døde 7 år gammel. 

Hans afløser blev Gravmand Cæsar, ruhåret gravhund alias Rufus.

Derudover vil vi igen have en korthår.Vi har nu i et år ventet på igen at få en korthår med gode brugsprøver, det mener vi nu at have fundet😀

I skrivende stund er han knap 4 uger gammel - og vi venter spændt på at byde ham velkommen i familien om en anden 4-ugers tid....OG selvfølgelig præsentere ham her på hjemmesiden, som snart skal ændres til også at omfatte korthår..........................🙂